Legen er med, når unge vikler sig ud af barndommen og ind i ungdommen
- Klaus Kristensen
Alle børn har et ønske om at lege. Det gælder også de lidt større børn, selvom de måske ikke selv føler, at de leger mere. Større børn og unge leger nemlig stadig i høj grad – de kalder det ofte bare noget andet, og det kan have nogle anderledes udtryksformer, som det er vigtigt at være opmærksom på. Leg For Dig sætter derfor stort fokus på at møde og inddrage de store børn.
Leg afhænger af hvilken alder man har – om man er baby, barn, preteen, teenager eller voksen. Legen skifter nemlig udtryk for os alle gennem alderen, men er stadig en vigtig kilde til at lære og forstå uanset alder.
I en undersøgelsen ”Det gode børneliv – ifølge børnene” fra 2021 af Mandag Morgen og Lego Fonden har man undersøgt børns trivsel i Danmark. Projektet undersøger bl.a., hvordan børn selv opfatter sig selv og leg. Og tendensen er helt klar: jo ældre børnene bliver, jo mindre synes de, at det er vigtigt, at de leger. I 0. til 1. klasse, der svarer hele 72 procent af børnene, at der er meget vigtigt for dem at lege. Når børnene så bliver omkring de 12-13 år gamle og kommer til udskolingen, så ændres denne holdning. Nu synes kun 7 procent at det er meget vigtigt at lege.
Det giver god mening ifølge Marc Malmdorf, der er legeforsker ved Aarhus Universitet:
Selvom de større børn selv mener, at de leger mindre, viser undersøgelsen samtidig, at legen stadig er til stede i stor stil i de ældre børns liv. Den kommer bare kommer til udtryk på andre måder end ’klassisk’ leg og bliver ikke nødvendigvis omtalt af børnene eller de unge som at ’vi leger’, men på andre måder fx som ’at hænge ud sammen’ eller ’have det sjovt sammen’.
Stadig stort behov for at lege
Behovet for at lege bor således stadig i os alle, og det gælder også for børn på 12-13 år. Deres egen opfattelse af, at de ikke leger, passer ikke helt med deres virkelighed. I undersøgelsen bliver der også spurgt ind til det gode ved at lege. Her går det igen, at de større børn stadig synes det er sjovt at være sammen og grine sammen. De har også stor fokus på at opleve noget sammen, som de kan dele med hinanden bagefter.
Jens Christensen har været leder af Vestsjællands Ungdomsklub i de sidste 50 år, og han genkender godt, at børnene stadig leger, men bare kalder det noget andet end at lege:
Det er altså vigtigt at se og genkende unges leg på andre måder og Ikke blot spørge dem, om de leger, men bruge et sprog, der udvikler sig i takt med at barnet vokser:
Netop fokusset på at udvikle et sprog til at kunne spotte legen hos de unge og skabe nogle alternative legemuligheder er Leg For Dig med til at sætte forklarer projektleder Mathilde Knage: